#skolechat live om lektier – 26/8 kl. 20

Mens #skolechat lever i bedste velgående, har vi ikke haft en god omgang #skolechat live i lang tid (altså, de diskussioner af ca en times varighed, som vi startede med på #skolechat i sin tid). Vi er imidlertid stadig mange, der husker debatterne med stor begejstring, og håber på en genkomst.

Derfor skal man jo også gribe chancen når den byder sig, som den gjorde da Mikkel Wiene foreslog en debat om lektier:

Morten & jeg sprang på, og nu afholder vi altså den første #skolechat live debat i laaaaang tid, og med lektier som det overordnede tema.

Du kan deltage på onsdag d. 26/8 kl. 20-21 – på Twitter, selvfølgelig.

Hvad skal diskussionen handle om? Debatten er jo blevet til på Mikkels opfordring, så han har selvfølgelig gjort sig nogle tanker om, hvad vi skal tage fat på:

 

Det er rigtig gode overvejelser, men nu har #skolechat jo altid været drevet af fællesskabet, og derfor giver det god mening for os at forberede debatten sammen med alle jer, der bruger #skolechat til daglig.

Hvilke spørgsmål synes du vi skal tage fat på?

Vi kunne også godt tænke os, at vi læser en kort tekst forud for debatten. Hvad har du læst for nylig, som er centralt for vores forståelse af lektier? Det kan være forskningsformidling, konkrete erfaringer, et debatindlæg e.l.

Begge dele kan besvares i dette dokument, og så samler vi op & melder ud i starten af næste uge.